Bedøvelse og opvågning

Bedøvelserne i klinikken foregår under anæstesilægens ansvar.
Anæstesilægen er uddannet speciallæge i anæstesi og har tidligere været ansat til at bedøve på hospitaler.

Her kan du se en video om bedøvelse af børn og en video om opvågning fra bedøvelsen.
Bedoevelse.mpg

Opvaagning.mpg

Bedøvelse

Bedøvelse
Før operationen får barnet en maske henover næse og mund. I masken er der en gasart, som får barnet til at sove og som lugter lidt stærkt. Vi plejer at kalde det “spiderman-prutter” eller “sure gummistøvler”. Det tager ca. 1 minut for barnet at blive bedøvet.

Ved drænanlæggelse beholder man masken over barnets ansigt under hele proceduren.

Når børn skal have fjernet polypper eller klippet mandler bliver der – når barnet sover – lagt en fleksibel maske ned i svælget over struben eller et plasticrør i luftrøret. Det gøres for, at anæstesilægen kan kontrollere vejrtrækningen.

Opvågning

Når barnet er opereret, ligger det og vågner i lokaler ved siden af operations-lokalet. Der er tilknyttet to medarbejdere; en anæstesisygeplejerske og en klinikassistent. De hjælper med at overvåge barnet og svare på spørgsmål. Der er også elektronisk overvågning af barnet med en ilt-måler (saturtionsmåler). Den måler, hvor godt barnet får luft, mens det sover.
Herudover, er der en klinikassistent i receptionen, som kan kontaktes ved spørgsmål.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse her. Hvis du fortsætter med at bruge siden, vil det blive opfattet som en accept. læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk