Kan man få klippet tungebånd?
Her i klinikken klippes tungebåndet ofte, hvis der er problemer med amningen.
Tungen er vigtig for barnets sutteteknik, og hvis tungebåndet (under tungen) er for stramt, kan barnet have svært ved at få ordentligt ved, og det kan så gøre ondt på moderen.
Tungen har også andre funktioner; den hjælper med at holde tænderne rene, bruges ved udtale og tygning.
Selve indgrebet “at klippe tungebåndet” varer 2-3 min., og det foregår mens forældrene er tilstede. Nogle gange ser tungebåndet ikke stramt ud, men man kan mærke en stramning nederst ved tungeroden, det nogle kalder “det bagerste tungebånd”. Det kan også klippes.
Efter klipningen hjælper vi med at skabe ro omkring familen, og barnet lægges til brystet. Ofte fortæller moderen, at hun kan mærke effekt med det samme.
Vi forsøger at give en tid samme dag, som man ringer, eller indenfor få dage.